Chapter 12

Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte holde sig skjult for Saul, Kisj`s Søn. De hørte til Heltene, som hjalp til i Kampen;

de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre, Benjaminiterne.

Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema`as Søn, fra Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra Anatot,

Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand over de tredive, Jirme`ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera,

El`uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,

Elkana, Jissjija, Azar`el, Jo`ezer og Jasjobam, Koraiterne,

Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.

Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på og rappe som Gazellerne på Bjergene.

Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,

Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,

Attaj den sjette, Eliel den syvende,

Johanan den ottende, Elzabad den niende,

Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.

De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op med hundrede, den største med tusind.

Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på Flugt både mod Øst og Vest.

Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i Klippeborgen;

David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!"

Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde: "For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.

Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!"

Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhoveder for Slægter i Manasse;

de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle dygtige Krigere og blev Førere i Hæren.

Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.

Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter HERRENs Bud:

Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere;

af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;

af Leviterne 4600,

dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700,

og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere;

af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem holdt endnu fast ved Sauls Hus;

af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres Fædrenehuse;

af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå hen og gøre David til Konge;

af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der stod under dem;

af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben, med een Vilje rede til Kamp;

af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og Spyd;

af Daniterne 28.600, udrustede Mænd;

af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp;

fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.

Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til Konge.

De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brødre havde forsynet dem;

også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.