| Chapter 19 |
1 | Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
|
2 | Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.
|
3 | En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
|
4 | Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.
|
5 | Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.
|
6 | Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
|
7 | Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.
|
8 | Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.
|
9 | De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.
|
10 | Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.
|
11 | En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker.
|
12 | Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.
|
13 | Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.
|
14 | Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.
|